søndag den 16. juni 2013

Kunstnerne har været på besøg.

Der har været stille på bloggen en tid. Det er dog ikke fordi styregruppen ligger på den lade side. Og det er i alt fald heller ikke fordi der ikke sker noget på feltet.
Vi har nemmelig haft besøg af tre af de kunstnere, som skal skabe værker til Vandborg i september i år. Tamapi fra Indien kommer først, når hele projektet løber af staben fra 12 - 16 september. Vi har ført kunstnerne rundt i byen, ud i omegnen - og helt ud til havet, som i manges bevidsthed er en del at det at bo i Vandborg.

Vi har sammen med kunstnerne ledt efter egnede steder til kunstværkerne. De har alle giver bud på, hvad de forestiller sig, ikke i detaljer, men inspireret af byens muligheder og det omgivende landskab har de, hver især ideer til, hvad de gerne vil lave.
Vi vil efter bedste evne og muligheder placere kunstværkerne så vandborgs borgere får mulighed for at deltage i udformningen af værkerne.

Kunstnerne har alle lavet mere eller mindre detaljerede skitser til deres værker. Alt har fundet sted i et samarbejde mellem medlemmerne af styregruppen og kunstnerne. Det ser meget lovende ud.
Den endelige placering og det endelige resultat vil dog først vise sig i løbet af de 5 utrolig spændende dage, hvor vi alle skal arbejde sammen om at føre opgave ud i livet.

Vi håber selvfølgelig at flest mulig vil tage del i arbejdet. Det kan være som hjælper for en af kunstnerne, som "madmor" eller som leverandør af materialer m.m.

Så snart vi har et mere præcist overblik over omfanget af opgaverne, vil I få nærmere besked. Vi kommer rundt med en folder, der fortæller mere præcist, hvad der er brug for, for at få projektet til at leve. Her bliver rig lejlighed til at give en hånd med.

Det er muligt at følge med i aktiviteterne, forud for projektets udførelse, her på bloggen eller på Facebook.
Der er nemlig nu oprettet en facebookside til Vandborg. Hvis du er på facebook, kan du tilmelde dig siden og blive medlem. Søg efter Vandborg på facebook.

Kh Trine