mandag den 4. februar 2013




 ”Du skønne land med dal og bakker fagre 
med grønne enge og med gyldne agre.”

Fra Kilen ved Struer strækker sig en tange af god og stærk lerjord langs Limfjorden til klinten ved  Bovbjerg, hvor der fra tidernes morgen har ligget små fiskelejre, folkene dengang har vel levet af fisk og tang??
Vestjylland er ikke kun sand,som mange stadig tror.
Vore forfædre har så gennem tiderne hakket og pløjet sig gennem sump og krat og vendt den gode lerjord til muld, hvor der så kunne gro korn og græs. Med tiden er der opstået små hjem, med et par får og en ko, så var der mælk og brød til familien og børnene kunne vokse op til stærke mænd og kvinder, der lå et stort arbejde foran dem.
Der opstod et sogn -Vandborg- med gode landbrug små og store, med kvæg på mark og i stald.

”Hvad fædrene har kæmpet og mødrene har grædt, har Vorherre stille lempet så vi vandt vor ret.”
Kirken. 

Kristendommen kom til Danmark og dermed vel også interessen for lærdom – livet og verden omkring dem. Man manglede et Guds Hus, et sted hvor kristendommen kunne forkyndes, det måtte der gøres noget ved.
I 1100 tallet blev der taget fat på kirkebyggeriet i hver et lille sogn, også i Vandborg, men hvor skulle den bygges – det var beboerne nok ikke helt enige om!
Det fortælles - man var begyndt at samle store sten sammen på bakken 1 km mod øst, men kirken skulle da være midt i sognet. Så om natten blev stenene flyttet mod vest til bakken, hvor kirken står i dag.
På vestsiden af den første bakke var der i min barndom en lille bakketop af gult ler, der ville ingenting gro – man sagde, at der boede Trolden – som havde flyttet de store sten! – uha -uha.
En flot kirke blev bygget med tre store buer indvendig. Hvordan folkene har båret sig ad, forstår man ikke – et kæmpe arbejde. Bønderne må være kommet til velstand, det blev en stor og flot kirke, som vi må passe på.
Ved vejkrydset i Vandborg opstod med tiden en lille by, ved kirken kom en skole, nu skulle børnene
lære noget. Omkring krydset kom nogle få huse, der var vel brug for en Høkerbutik og måske en træsko- og sadelmager.
1 km mod syd var der også et vejkryds, med tiden opstod også her en lille by med landbrug, smed, tømre og karetmager med købmandshandel, en håndværkerby.
Årene gik – det kulturelle kom til egnen. Andelsbevægelsen kom og et mejeri blev bygget. Forsamlingshus og missionshus blev bygget, hvor der afholdtes folkelige møder- hver på sin måde, tre forskellige salme- og sangbøger blev benyttet – Brorson – Grundtvig og Ingemanns- salmer og sange var i dem alle tre, og med tiden kom Jeppe Åkjærs sange også med.

1910. Livet går videre .
Der var blevet mange landbohjem i sognet og mange børn. En ny flot skole blev bygget med tre
klasseværelser – igen helst større og flottere end naboskolerne. Ti år senere byggedes en stor fritliggende gymnastiksal - det var en storhed - og børnene strømmede til.

1950. Et sogn med fire vejkrydser.
En krig er overstået – og de tyske soldater har forladt os, soldaterne havde været hårde ved de store bygninger i Vandborg kirkeby. Nu kom det kommunale arbejde igen i gang.
Den nye vej kom gennem Vandborg  fra Houe kirke til Vandborg smedeby – så blev der  to
vejkrydser mere og god forbindelse til Lemvig. Nu var der muligheder – en ny stor brugsforening åbnede ved det nye kryds, nu skulle der ske noget – syv nye huse blev bygget – mejeriet blev større og kærnede smør i lange baner – jo der var liv i byen.

2013. Nu vil jeg holde en pause og gå en tur op på bakken – hvor Trolden bor – og mod vest se hen mod kirken – de gamle skoler – mejeri og hustagene omkring vejkrydsene og havet i baggrunden. Jeg ser mod nord Engbjerg og Hygum bakker med gravhøjene på, længere mod øst ser jeg Tørring bakker med kirken på toppen, i slugten ser jeg Limfjorden med Thy på den anden side, skønnere udsigt findes næppe. Jeg tænker- her har mine forfædre også stået og set det samme. Men bilerne der suser af sted på den nye vej, har de ikke set.
Jo – Vandborg har da en fremtid, der er ikke virksomheder, men beboerne er virksomme. Landbruget lever da også, jorden bliver dyrket og dyrene passet, men der er ikke brug for så mange folk mere.
Til igen en ny skole – sportshal og stadion er der kun 4 km. Så flyt bare hertil – vi har de åbne vidder og masser af frisk luft.

Kathrine

1 kommentar:

  1. Sikke en dejlig beskrivelse af stedet, lavet af en med rødder her. Det giver lyst til selv at forsøge med at stikke lidt rødder i jorden også.

    SvarSlet