Vandborgrevyen
Vandborgrevyen har været et af sognets samlingspunkter i en næsten ubrudt årrække siden 1998, men traditionen går længere tilbage. Der findes en gammel revytekst om nogle af de lokale borgere helt tilbage fra 1912, og nogle kan huske revyer fra nogle af de mellemliggende år, afbrudt af nogle år med dilletantforestillinger. Begge dele normalt i forbindelse med sognets vinterfest.
Hvordan går det til at et sogn på omkring 300 sjæle kan have 4-5 sangskrivere, et større antal sangere og skuespillere, en instruktør/manuskriptforfatter, der år efter år kan blive ved, 2-3 musikere og et stort publikum?
Det har vi, og det må vi blive ved med at udnytte så længe som muligt.
Vandborgrevyen er ambitiøs. På mindre steder har revyer let ved at blive reduceret til bysladder og små drillerier, mand og mand imellem. Det skal der også være plads til, men Vandborgrevyen vil gerne have hele samfundet og resten af verden med, så hverken landsbytossen eller USA´s præsident kan vide sig sikre.
GLÆD JER TIL VANDBORGREVYEN 2014!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar