At høre til.
En gråsort dag med rusk i vejret.
Slagregnen kom vandret ind fra nordøst.
Væden drev, og november hang os om ørerne.
Så er det godt, at man kan krybe i ly for elementernes rasen og tilbringe "varmetid"
sammen, som en del af os gjorde. For indenfor på Ravnshus med Signe og Hans´s
fine salgsting og udsmykninger som den hyggeligste ramme, var der pyntet op - og Nørklekvinderne og andre produktive sjæle solgte hjemmeproducerede effekter på Julemarkedet.
Vi mærker, at det er godt at mødes.
At ses over det, vi har sammen.
Eller ved siden af det, vi har sammen.
At det er godt at have lune steder, man kan dumpe ind og blive genkendt.
At følelsen af at være velkommen og bliver taget med i kredsen, præcis som den, man er,
er et af Vandborgs varemærker og med til at give Vandborg sin høje værdi for os,
der hører til herude.
At hver enkelt er velkommen og savnet, uanset, hvor lang tid, der er gået, siden man
sidst var til stede.
Bare man viser sig.
At det er vigtigt for andre at vide, hvad der er hændt i ens liv af stort og småt siden sidst.
At det er en hjertesag at følge med.
På den kærlige måde.
Fremmede fra verden udenfor Vandborg dumpede også ind.
Og følte nærheden.
Vores nærhed.
Vi er stolte af den nærhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar