Jeg ved ikke noget bedre end at stå tidligt op en stille sommermorgen, pakke hundene i bilene og køre ned til havet. Det er sommetider så mørkt, at det stadig kan gå for at være nat.
Jeg holder af at gå i mørket med hundene om benene, mens lyset stille og roligt åbner himlen op i et hav af sarte røde og blå farver.
På turen fra Ferring til Bovbjerg forandres verden fra mørkets tyngde til lysets lethed.
Tankerne om den kommende dag finder ro under lyset opkommen og bølgernes puls.
Det er dagens meditation.
Sommetider byder morgenturen på en helt ekstraordinær oplevelse.
En morgen i sommers, hvor jeg kom gående fordybet i mine egne tanker, halvvejs til Fyret og stadig i så tæt mørke, at jeg på afstand kun kunne skimte siloetter, dukkede et hovedet op af vandet. Hundene gøede og jeg blev lidt urolig. Men stående helt nede i vandkanten var jeg så heldig tydeligt at kunne se en nysgerrig sæl. Den var så tæt på kysten, at jeg kunne kigge den direkte ind i dens smukke øjne. Den lå og vuggede i det stille vand, med hovedet over vandoverfladen og bare kiggede på os, mens vi passerede. Jeg gik løftet gennem dagen.
Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar