Over 600 sidevisninger! Trine

Synes I skulle vide at vi i dag har passeret 600 sidevisninger. Det er da slet ikke så dårligt. Der er stadig rig mulighed for at skrive lidt om Vandborg og Vandborgs ånd, om sin egen passion, naturen omkring os, om fælleshuset m.m.
Lægger ved samme lejlighed lige et smukt snebilleder fra havet ved Langerhuse.

Trine

Den store nabo, Per Henriksen

I 2004 begyndte jeg at ro havkajak; det var kærlighed ved første blik – og det førte et par år senere til at jeg bevægede mig væk fra landbruget, oprettede firmaet Vestjysk Kajak og begyndte at udbyde kurser og oplevelser i kajak.
Før den tid var havet mod vest en smuk, vild og utilnærmelig nabo; nu har det efterhånden – og især efter at jeg fik begyndt med kajaksurf - udviklet sig til at være min ven og bedste legekammerat. 
Når man har oplevet at ro over et olieblankt Vesterhav med store rolige dønninger – eller først en gang har oplevet en kajak i surf - samspillet med havets umådelige kræfter og kajakken der bevæger sig i vild fart på kanten af en brydende bølge, følelsen af at kontrollere og mestre en tilsyneladende ukontrollabel situation – ja, så forandres perspektivet på tilværelsen for altid og verdens navle rykker en anelse længere vestpå; og Vandborg er overhovedet ikke udkant mere – men derimod centralt placeret i forhold til nogle af Danmarks bedste surfspots - med mulighed for at slå til lige præcis den vindstille morgen hvor de perfekte bølger rammer kysten.

Kajak, bølger og surf – det giver lige livet 20% ekstra; og hvor er det skønt at kunne dele ud af sin begejstring – og endda at kunne kalde det sit arbejde!
Per Henriksen

VANDBORG MUSIK

Vandborg musik er dannet for at fremme musiklivet i Vandborg. Det gøres gennem at afholde små musikfestivaler (Fælledrock), koncerter og ved at yde støtte til lokale musikeres udfoldelse.

Vi råder over en lejlighed i Vandborg fælleshus til brug for turnerende musikere.

Vi har et lydanlæg sponsoreret af Tuborgs grønne fond. Det kan bruges af unge musikere til øveformål, samt til koncerter.

Vi søger at etablere et netværk af spillesteder, så der kan arrangeres koncertturneer med Vandborg som udgangspunkt.

I 2012 havde vi koncerter med Sigrid moldestad Band fra norge, samt med Dissing og Las.

Planlagte aktiviteter:

Ukendt dato: Koncert med Knud Højrup og Christian Risgaard.

August 2013: Fælledrock 2013.     

Kontakt:

Michael Johnsen   30825091     msjvandborg@gmail.com

Morgenture ved havet, Trine

Jeg ved ikke noget bedre end at stå tidligt op en stille sommermorgen, pakke hundene i bilene og køre ned til havet. Det er sommetider så mørkt, at det stadig kan gå for at være nat.
Jeg holder af at gå i mørket med hundene om benene, mens lyset stille og roligt åbner himlen op i et hav af sarte røde og blå farver.
På turen fra Ferring til Bovbjerg forandres verden fra mørkets tyngde til lysets lethed.
Tankerne om den kommende dag finder ro under lyset opkommen og bølgernes puls.
Det er dagens meditation.
Sommetider byder morgenturen på en helt ekstraordinær oplevelse.

En morgen i sommers, hvor jeg kom gående fordybet i mine egne tanker, halvvejs til Fyret og stadig i så tæt mørke, at jeg på afstand kun kunne skimte siloetter, dukkede et hovedet op af vandet. Hundene gøede og jeg blev lidt urolig. Men stående helt nede i vandkanten var jeg så heldig tydeligt at kunne se en nysgerrig sæl. Den var så tæt på kysten, at jeg kunne kigge den direkte ind i dens smukke øjne. Den lå og vuggede i det stille vand, med hovedet over vandoverfladen og bare kiggede på os, mens vi passerede. Jeg gik løftet gennem dagen.
Trine

At høre til. Kamete

At høre til.

En gråsort dag med rusk i vejret. 
Slagregnen kom vandret ind fra nordøst. 
Væden drev, og november hang os om ørerne.  

Så er det godt, at man kan krybe i ly for elementernes rasen og tilbringe "varmetid"

sammen, som en del af os gjorde.  For indenfor på Ravnshus med Signe og Hans´s  

fine salgsting og udsmykninger som den hyggeligste ramme, var der pyntet op - og Nørklekvinderne og andre produktive sjæle solgte hjemmeproducerede effekter på Julemarkedet.  

Der var gang i kaffen og gløggen - og kagebordet bød på lækkerier. 

Vi mærker, at det er godt at mødes. 
At ses over det, vi har sammen. 
Eller ved siden af det, vi har sammen.
At det er godt at have lune steder, man kan dumpe ind og blive genkendt. 
At følelsen af at være velkommen og bliver taget med i kredsen, præcis som den, man er,
er et af Vandborgs varemærker og med til at give Vandborg sin høje værdi for os, 
der hører til herude. 

At hver enkelt er velkommen og savnet, uanset, hvor lang tid, der er gået, siden man 
sidst var til stede.  
Bare man viser sig.
At det er vigtigt for andre at vide, hvad der er hændt i ens liv af stort og småt siden sidst.
At det er en hjertesag at følge med. 
På den kærlige måde.

Fremmede fra verden udenfor Vandborg dumpede også ind.  
Og følte nærheden. 
Vores nærhed. 

Vi er stolte af den nærhed.

Inspiration fra Sinding Ørre!, Trine

Jeg laver lige en rettelse! Sinding Ørre er ikke, som først troet, et af dette års deltager, men er på lige fod med os, deltagere i næste års Kunsten i bevægelse. Maja fra Sindig Ørre opfordrer til at kigge på deres blog, og der er megen god inspiration at hente. Kig ind..måske finder du lige den inspiration, der får dig i gang med et spændende indlæg.
www.sinding-oerre.blogspot.com
Trine

Hvorfor Vandborg, Niels Jacobsen

Hvorfor Vandborg

Jeg bor i Vandborg og har gjort det i mere end 30 år. Hvad er det , jeg vil vise frem, når nogen spørger, hvorfor jeg bor her?
Stadig færre folk bor i noget, de kan kalde deres hjemstavn, forstået på den måde, at deres forældre og bedsteforældre også boede der.
Forfatteren Knud Sørensen har indført betegnelsen: Valgstavn. En hjemegn, man selv har valgt.
Nogle placerer sig på grund af arbejde, nogen fordi de gerne vil leve netop der. Min profession gav mig hovedsagelig jobmuligheder i storbyer. Da jeg ikke havde lyst til at bo der, valgte jeg en af de få muligheder for at komme til at bo i Jylland udenfor storbyen.
Jeg hører altså lidt til i begge kategorier.
Jeg har valgt stedet, men stedet valgte også mig ved at give mig igen for hvad jeg selv har investeret af interesse.
Det endte med at Vandborg blev det første sted i verden, hvor jeg har følt at jeg hørte til. Så meget at det smittede til mine forældre så de ønskede at blive begravet på Vandborg kirkegård.
Hvad det er, Vandborg har givet mig, vil jeg prøve at udforme i nogle billeder.

Lyset, mørket og rummet:

Lyset på en kold klar dag i Vandborg er, ligesom luften selv, noget af det reneste, jeg kender, hvis der da ikke lige er spredt gylle den dag. Det lange uhindrede kik ud over landskabet er så vanedannende, at jeg sommetider får klaustrofobi i et østjysk skovlandskab. Udsigten fra Råbjerghøj med Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet på en gang i sådan et lys, er ren narkotika for sjælen.
Når lyset slukkes om aftenen, kommer det kulsorte, stille mørke, kun forstyrret af nogle få grimme gadelys i kirkebyen. Et sådant mørke er venligt og trygt og man drømmer ikke om at være mørkeræd.

Folk:

Jeg var forberedt på lidt af hvert, da jeg flyttede hertil. Jeg havde byboens ideer med mig om landsbysladder og gensidig overvågning. Jeg mødte folk med meget stærke ansigtstræk, der virkede fremmede på mig. Sladderen kom jeg ikke til at mærke meget til. Jeg syntes nærmest, at jeg blev lidt underforsynet med viden om mine medborgere, og det, der kunne ligne sladder, kom mest fra Lemvig. Vi kunne vinke indefra huset ud til folk, der kom forbi - de så det ikke. Her lærte jeg ikke at kigge ind af folks vinduer. Nu er ansigtstrækkene ikke eksotiske længere. Jeg fandt også ud af, at en stor del af folk her er førstegenerationstilflyttere. Ingen indavl her!
Sproget, som ikke bruges nær så flittigt her, som længere østpå, rummer storeog spændende nuancer, som jeg er begyndt at lære lidt af.
I større byer har man muligheden for at finde sammen med folk, der har samme mening og sociale baggrund som en selv. det kan føre til sociale ghettodannelser, hvor lærere kun omgås lærere, læger med læger, håndværkere med håndværkere. De eneste, der har haft denne mulighed her, er landmændene. det fungerede også, da jeg kom hertil. Det var relativt svært at komme indenfor i den kreds, ikke af egentlig uvilje i kredsen, men nok mere af tradition. Nu er der så få landmænd tilbage, at denne kreds ikke længere dominerer sognelivet totalt, men blot er en vigtig brik i det samlede puslespil. Det giver nogle nye tilpasninger og ændringer af spillereglerne, som det kræver finfølelse at deltage i. De voldsomme ændringer i livsbetingelserne og erhvervsgrundlaget på stedet giver spændende udfordringer til alle. Jeg har selv følt det som en enorm berigelse, at være nødt til at lære folk at kende med en så væsensforskellig baggrund fra min egen.

Fuglene:

Fuglene lægger årstiderne ind i hukommelsen. Efter 20. maj er der ingen gæs, der snakker i luften mere. Så er de alle på vej nordpå. En morgen i sensommeren vågner man ved deres stemmer igen. Så har de skrevet et stort V på himlen. V for Victory: Det er igen lykkedes at sætte et nyt kuld på vingerne langt nord for polarcirklen. Gæssenes lyd med havets i baggrunden - det er stedets musik, som jeg vil savne ethvert andet sted på jorden.
Senere begynder stære- og ryleflokke at tegne sære blækklatfigurer. Amøbeagtige former, der hele tiden skifter - animeret grafik. Viberne flakser uroligt rundt mellem de andre, som om de slet ikke er organiseret. de forbereder sig på at flyve sydpå, men flere of flere bliver vinteren over. De andre kommer igen næste år, så vi kan få stillet om til sommertid igen. Man burde lave en kalender med fuglebilleder i stedet for datoer.

Havet:

Havet er der. Det ses kun i småbidder herfra, men det føles. De få træer bøjer sig ærbødigt for det. Når det er vestenkuling, straffes al grøn vækst med en svider, luften smager salt og vi må vaske havet af vores ruder. Alligevel kan jeg ikke undvære det. Meget af tiden kan jeg høre havet mumle svagt i baggrunden, og jeg må derned af og til for at se, hvad der sker. Er der skyllet en hval op? Er der makreller? Eller er havet der bare?

Vinden

Ven eller fjende? Vi bander over den, og den forskrækker vores venner østfra. Den ødelægger vores haver efter forgodtbefindende. Den blæser også luften ren, sørger for at der ikke er støv, pollen eller insekter i luften, hvis vinden altså kommer fra vest - og det gør den jo næsten altid.

Friheden:

Vi får lov til det meste her, men det er ikke ligegyldigt, hvad vi gør. Til at begynde med eksperimenterede vi med at lade vilde planter gro foran vores hus. Det fik vi lov til uden at nogen protesterede, men ingen brød sig om det, og det fungerede heller ikk.
Da ingen kigger ind i haven, medmindre vi råber til dem, behøver vi ikke stakit eller havelåge, og låse døren gør vi kun, når vi er ude at rejse og kun af hensyn til forsikringen. Er det ikke ren livskvalitet?
Her kan vi gøre tingene grimme eller smukke, som vi vil.

Kirken:

Om morgenen ringer den solen og folk op. Det er nu kun i overført betydning, for de fleste, inklusive solen, er som regel stået op på det tidspunkt. Den klokke er en del af stedets puls og musik. Kirkeklokke, ej til hovedstæder, støbtes du, men til den lille by.... Da vi boede i Aarhus bandede vi af kirkeklokkerne.
Kirken står som en stor hvid markering af tidsfylde lige midt i det hele. Når jeg kommer ud af kirkedøren på en af de store mærkedage, føler luften og ser ud mod havet, så sker der sære ting indeni mig.

Derfor - Vandborg

 

En opfordring til at skrive eller levere billeder ( Trine )

Kære Alle Vandborgere
Vi håber, at I løbende vil tjekke bloggen og følge med i de indlæg, der lægges ind. Gem evt. bloggen i favoritter så du kan følge med i, hvad der sker på "kunsten i bevægelse"- fronten.
Hvis nogen af jer sidder med en god historie, men synes det er svært at skive ned, så fortæl evt. historien til en af os, så skriver vi den ned og lægger den ind på bloggen.
Bent fra Den Gamle Skole i Vandborg har bidraget med dette billede af tørfisk.
Trine

RAVMOD : coming up!

 

"Kunsten i bevægelse" er kommet til Vandborg

"Kunsten i bevægelse" er kommet til Vandborg

Så er vi i luften! Bloggen er åben for indlæg.
Over de næste mange måneder til projektet "Kunsten i bevægelse" løber af staben i september 2013, er der mulighed for at poste indlæg, billeder, videoer m.m. der kan gøre kunstnerne... og måske os selv, klogere på, hvad vandborg og "vandborgerene" er for nogen.

Styregruppen har til dato afholdt to møder og gjort os tanker om, hvad vi synes Vandborg, som by, natur og fællesskab, bidrager med til vores liv. Har du et særligt forhold til byens historie, til bestemte steder i den omkringliggende natur, til oplevelsene med musik og fællesspisning i Fælleshuset, i koret, i kirken, ved havet m.m. ...Alle indlæg i denne fase af projektet, hvor vi skal inspirere kunstnerne, er med til at danne kunstnernes meninger og ideer om, hvad kunst for Vandborgerne kunne bestå af. 
Det kan være at du er særlig betaget af Ådalen og historien der knytter sig til samme. Din beskrivelse kunne inspirere andre til at skrive om deres betagelse og interesse. Til sammen kunne vi lave et solidt billede af, hvordan vi oplever Vandborg.  
Vi glæder os meget til at se, hvad I vælger at bidrage med.
   
Hvis man ønsker at bidrage med indlæg, så sendes de foreløbig som filer til denne mailadresse trinerosenstand@gmail.com . ( linket dur ikke, men skriv adressen ned og send fra din egen mail eller kom forbi med det: Engbjergvej 13 , 7620 Lemvig)
Mvh. Trine

Kunsten i bevægelse - nu også i Vandborg

Vandborg er nu officielt udpeget som en af 6 landsbyer der udgør Kunsten i Bevægelse 2013. Ovenfor plakat for Jens&Mortens bidrag til Kunsten I Bevægelse 2013